Dagfinn Høybråten

Dagfinn Høybråten lea akte dejstie sveekes politihkerijstie gïeh ihkuve gïejh sov minngesne laahpeme – ålma rïevhkestimmielaaken duekesne lea aktem dejstie vihkielommes råajvarimmijste almetjehealsose Nöörjesne tjïrrehtamme daajbaaletje tïjjen, jïh ånnetji daajra guktie lea man akt åvteste gæmhpodh, jalhts vuastalimmie, jïh ij goh unnemes mijjese vuesiehtidh maam gåarede buektiehtidh daajrojne, vihties barkojne jïh vïssjelesvoetine! 

Høybråten lea guhkies dååjrehtimmie goh bijjemes åvtehke politihkeste, reeremistie jïh gaskenasjonaale organisasjovnijste, jïh daajra guktie edtja tjïelke ulmieh bïejedh mah daajroem våaroeminie utnieh, mubpiejgujmie barkedh jis edtja illedahkh åadtjodh, jïh værsjosne tjåadtjodh goske ulmide jakseme. 
Dïhte lij healsoeministere göökte boelhkh, men aaj barkoe- jïh sosijaaleministere jïh staatetjaelije Finansedepartemeentesne. Gaskenasjonaale lij gellie jaepieh njueniehkisnie don veartenevijries vaksijnelaavenjostose Gavi mij 2000 raejeste lea vielie goh 17 millijovnh maanaj jieledem beerkeme maanavaksineeremen tjïrrh giefies laantine. 
Sov byögkeles dïenesjisnie lea åvtehkinie orreme Nöörjen tjirkemereeremisnie, raerieålma jïh direktööre orreme Kommunenes sentralforbundesne. Mænngan lij staateraerie, stoerredigkietjirkije jïh Kristeles Åålmehkrirrien åvtehke, Høybråten lij generaaletjaelije Noerhtelaanti Ministereaaran jïh mænngan Gærhkoen Neavroeviehkesne. Jaepien 2018 raejeste 2023 raajan lij åvtehke dennie stoerredigkienammoehtamme kommisjovnesne mij daaroedehtemem saemijste, kveenijste, nöörjensoemeladtjijste jïh skåajjesoemeladtjijste kraanskoeji.  

 

Mari Valjakka

Mari Valjakka lea skoltesaemien hearra Soemeste. 2015 raejeste lea saemien hearrine barkeme Evangeliske-lutheren gærhkosne Soemesne. Dej göökte minngemes jaepiej Mari prosjekteiktedæjjine barkeme prosjektesne Saemieh gærhkosne. Prosjekte lea saetniesvoete- jïh liktemeprosessen bïjre gaskem Evangeliske-lutheren gærhkoe Soemesne jïh saemien årrojh. 

Mari Valjakka stoerre ïedtjem åtna økumenihkeste, aalkoeåålmegeaamhtesijstie jïh klijmeste. Dïhte lea åvtehke Veartenen gærhkoeraerien aalkoeåålmegereferansedåehkesne jïh bieline dåehkeste Climate Justice Policy Task Force Lutheren veartenesiebreste.  

 

Johan Máhtte Skum

Johan Máhtte Skum lea ööhpehtamme gærhkoemusihkere, jïh lea akte dejstie voestes saemien gærhkoemusihkerijstie gie kantovredïenesjem åadtjoeji Nöörjen gærhkosne. Daelie Johan Máhtte raeriestæjjine barka Saemien gærhkoeraeresne, Nöörjen gærhkosne. Altese ïedtjesuerkie lea saemien gærhkoemusihke, - saalmelaavlome jïh – aerpiemusihke. Johan Máhtte lea meatan orreme gyrhkesjimmide soejkesjidh Saemien gærhkoebiejjide 2013, 2017 jïh 2022 (2021) jïh 2025. Daan jaepien Saemien gærhkoebiejjiej Johan Máhtte saalmelaavlomeståantese böörede laavadahken ruffien 28.b.  

 

Lovisa Mienna Sjöberg

Lovisa Mienna Sjöberg lea dotkije jïh voestesamanuensise VID vitenskapeles jïlleskuvlesne Romsesne, gusnie dïedtem hearraööhpehtimmien åvteste åtna. Jaepien 2018 dïhte Oslon universiteetesne disputeeri tjaaleginie "Att leva i ständig välsignelse. En studie av sivdnidit som religiös praxis". Sjøbergen dotkeme voejkenen aerpievuekieh jïh praksisem Saepmesne jarngesne åtna, saemien soptsestimmievuekie, jaahkoe aarkebiejjien jïh saemien histovrije gærhkoen muhteste. Dïhte aarebi Saemien jïlleskuvlesne barkeme goh prosjekteåvtehke, jïlleskuvlelektovre jïh voestesamanuensise. Dïhte dovne vitenskapeles jïh populærevitenskapeles tjaalegh jïh gærjaboelhkh bæjhkoehtamme, sveerjen, nöörjen, englaanten- jïh noerhtesaemien gïelesne. Altese stööremes dotkemeïedtjh leah konstruktijve teologije, maaje sjugniedimmieaehpien bïjre mesnie libie daelie jïh saemien gærhkoehistovrije.   

 

 

Fredrik Juul

Fredrik Juul lea pråaste Máláge-Suorssán åålmegisnie, Sveerjen gærhkoe. Dïhte aaj dajvehearra Åarjel Lapplanden dajvesne. Mahte 25 jaepieh lea hearrine barkeme ovmessie åålmeginie Vidduolienuo/Vindeljeanoen bïjre Upmejesaemien dajvesne, jïh lea dan tjïrrh jïjnjem saemien gærhkoejieleden jïh saemien gyhtjelassi bïjre lïereme. Gærhkoebiejjiej edtja sov dååjrehtimmieh juekedh sertemen bïjre Christina Catharina Larsdotteristie bååstede gærhkoegaertienasse Málágisnie suehpeden 2024. 

 

 

Kaisa Huuva

Kaisa Huuvan leah roehtsh Gábna sïjtesne, Gironen tjïeltesne jïh Stuehkesne. Vielie goh 20 jaepieh dïhte gelline organisasjovnine barkeme saemien kultuvre- jïh seabradahkejieledem nænnoestidh jïh vaarjelidh, dej gaskem saemien gærhkoejielede. Dïhte guhkiem ïedtjem åtneme gyhtjelassijste saemien jïjtjenænnoestimmien, liktemen jïh dekoloniseeremen bïjre barkeme. Kaisa dotkemeprosjektine barka gusnie saemien ihkuve baeliem sveerjen årrojekoloniaale eatnaminie goerehte. 

 

Ida-Maria Marakatt

Ida-Maria Marakatt reakadi 1983. Dïhte Saivomuotkesne byjjeni, Gárasavvonen åålmegisnie. Dan saemien maadtoe lea Gárasavvon-saemien dajvesne jïh mearoesaemien dajvesne Ivgusne (Lyngen), Noerhte-Romsesne. 

Ida-Maria lea vytnesjamme noerebaelien raejeste jïh learoem aerpievuekien mietie åådtjeme båarasåbpoe boelvijste. Dïhte aaj ööhpehtimmiem åådtjeme Saemiej Ööhpehtimmiejarngesne      Jåhkåmåhkesne. Desnie noerhtesaemien ööhpehtimmiem ”Dipmaduodji” lohki. Ida-Maria doh jeenjemes myövhkes vuekieh haalvoeh, men laejkeste sjugniedidh, jïh uvtemes baanteveeveme, lea dïhte mij altese vaajmoen lihkesadtje. 

Daelie sov fuelhkine Ađevuopmisne (Idivuoma) årroeminie. Fuelhkie Lainiovuoman sïjtese govlesåvva gusnie bovtsigujmie gïehtele. Ida-Marian lea jïjtse duedtiesïelte. Sïeltesne dongkemebarkoeh dorje, kuvsjh/ööhpehtimmie/barkoetjåanghkoeh öörnie jïh aaj gaervies vætnoeh jïh ïebnh duaka.  Ida-Maria uvtemes aerpievuekien duedtiem vytnesje, men aaj jïjnjem jeatjah sjugnede, goh gærhkoetekstijlh.   

 

Vesa Orassalo

Vesa Orassalo is 24 years old and comes from Näätämö. He is currently studying to become a primary school teacher in Rovaniemi, with plans to return north after completing his studies. 

He has spent much of his life in nature, where hunting and fishing are a way of life for him. While exploring the outdoors, he has witnessed and experienced many unique moments, which have inspired him to take up photography. Grouse and salmon are especially important to him, shaping his life in many ways.